FAQ - VE-rejseholdet

Sidst opdateret: 28-06-2024

 

Generelle spørgsmål

Hvornår forventes det, at bekendtgørelse om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg bliver udstedt?

Plan- og Landdistriktsstyrelsen havde op til sommerferien et udkast til en bekendtgørelse om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i høring. Styrelsen modtog en del høringssvar, der nu er under behandling, og på den baggrund forventes bekendtgørelsen udstedt i begyndelsen af 2024.

Er der et krav fra staten om, hvor meget VE hver kommune skal planlægge for? 

Klimaaftalen om grøn strøm og varme fra juni 2022 skal sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra sol- og landbaseret vindenergi inden 2030. Der er ikke på nuværende tidspunkt fastlagt forpligtende målsætninger for de enkelte kommuner.

VE-ordninger

Om VE-ordningerne

Der findes i dag fire VE-ordninger i VE-lovens kapitel 2, som har til hensigt at fremme lokal og kommunal opbakning af VE-anlæg. Reglerne omfatter solcelleanlæg opstillet på terræn som har en installeret effekt på 500 kW eller derover, solcelleanlæg på søer samt vindmøller højere end 25 m. Det er opstillerne af VE-anlæg, som dækker udgifterne til kompensation i alle ordninger. Ordningerne gælder anlæg, som har opnået byggetilladelse efter d. 1. juni 2020.

Værditabsordning 

Ordningen har til formål at sikre, at ejere af beboelsesejendomme kan anmode om værditab af deres bolig, såfremt Taksationsmyndigheden vurderer dette. Udbetalingen sker som et engangsbeløb. Ordningen blev senest ændret 1. juni 2020, hvor antallet af anlægstyper, som blev omfattet af ordningen, blev forøget. 

Salgsoptionsordning 

Ordningen blev indført 1. juni 2020, og giver ejere af beboelsesejendomme inden for 6 gange møllehøjde, eller inden for 200 meter af et solcelleanlæg, mulighed for at sælge ejendommen til opstilleren, såfremt der er et tilkendt værditab på over 1 pct. Salgsoptionen skal senest ifm. beboelsesejendomme anvendes 1 år efter anlæggets første producerede kilowatt-time. 

VE-bonus 

VE-bonusordningen blev indført 1. juni 2020 som erstatning for den tidligere køberetsordning. VE-bonus sikrer en skattefri bonus til husstande inden for 8 gange møllehøjde, eller inden for 200 meter af et solcelleanlæg. Ved indførelsen var en husstand berettiget til 5 kW af produktion, fra 1. januar 2021 er denne øget til 6,5 kW. VE-bonus omfatter, at naboer får en andel af fortjenesten fra produktionen fra et VE-anlæg svarende til 6,5 KW (anlæg opført efter 1. jan. 2021). Beløbet afhænger af elpris og hvor meget strøm anlægget producerer et givent år. 

Grøn pulje 

Ordningen blev indført 1. juni 2020, og pålægger opstillerne at indbetale et engangsbeløb på 125.000 kr. pr. MW ved landvindmøller, og 40.000 kr. pr. MW ved solceller, til en kommunal grøn pulje. Midlerne kan søges af både fysiske og juridiske personer, og anvendelsen er ikke begrænset til specifikke sektorer. Puljerne forvaltes af de respektive kommuner, som ikke selv er ansøgningsberettiget, men som kan tage et administrationsbidrag på op til 8 pct. Satserne blev senest forøget 1. januar 2021. 

Se i øvrigt vejledning om grøn pulje til kommunerne.

Find mere information om VE-ordningerne på Energistyrelsens hjemmeside.

Grøn pulje

Hvordan administreres grøn pulje?

Ved opstilling af nye VE-anlæg skal opstilleren indbetale et beløb til en grøn pulje i den kommune hvor VE-anlægget opstilles. Det er kommunen, der administrerer midlerne i den grønne pulje og kommunen skal i denne forbindelse udarbejde et administrationsgrundlag med retningslinjer for ansøgningsprocedure og fordeling af midler fra puljen. Kommunen kan afsætte op til 8 % af de indbetalte midler til administration af puljen. Kommunernes administration af ordningen skal ske i overensstemmelse med anden lovgivning, herunder de almindelige offentligretlige/forvaltningsretlige regler, som gælder for kommunerne.

Grøn pulje er reguleret i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven) samt bekendtgørelse for grøn pulje (BEK nr 715 af 12/06/2024). De ansøgningsberettigede til grøn pulje er nærmere fastsat i bekendtgørelsens § 4. De ansøgningsberettigede er følgende fysiske og juridiske personer, herunder privatpersoner:

  • Naboer beliggende inden for en afstand af seks gange højden af vindmøller (også naboer, der har bopæl i en anden kommune end den kommune, hvor anlægget opstilles).
  • Naboer beliggende inden for en afstand af 200 meter fra et solcelleanlæg eller et vandkraftværk (også naboer, der har bopæl i en anden kommune end den kommune, hvor anlægget opstilles).
  • Lokale i øvrigt i den kommune, hvor det vedvarende energianlæg opstilles.
Hvad må midler fra grøn pulje bruges på?

Kommunen er ikke selv ansøgningsberettiget til midlerne i grøn pulje, og kommunen kan derfor ikke indgå i et partnerskab på en sådan måde, at kommunen er ansøger eller medansøger. 

Bortset fra at en kommune ikke selv er ansøgningsberettiget, regulerer hverken VE-loven eller bekendtgørelse for grøn pulje, i hvilket omfang en kommune kan være inddraget i projekter under grøn pulje. Hvorvidt en kommune kan være inddraget i projekter under grøn pulje uden at være ansøger er en konkret vurdering, og afhænger af øvrig lovgivning, som er relevant for kommunens administration af grøn pulje. 

Der er ikke noget til hindre for at bruge midler fra grøn pulje til f.eks. opkøb af landbrugsjord til etablering af naturpark og regnvandsbassin i tilknytning til et solenergianlæg, såfremt betingelserne til de ansøgningsberettigede er opfyldt, og kommunens administrationsgrundlag for tilskud fra grøn pulje følges.

Har grøn pulje indflydelse på kommunens anlægsramme?

Hvis lokale ansøger om tilskud til et projekt og er bygherre på projektet, vil kommunen ikke blive begrænset af anlægsrammen. Kommunerne bliver ikke modregnet i bloktilskuddet, når de modtager midler fra private virksomheder eller andre organisationer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tidligere meldt, at puljen skal registreres som et mellemværende på balancen, hvor indbetalte midler på op til 8 % dog registreres som en indtægt på den funktion, hvorfra puljen administreres.

Hvordan bestemmes afstanden mellem beboelsesejendomme og solcelleanlæg i forbindelse med VE-ordningerne?

Naboer i beboelsesejendomme inden for 200 meter fra et solcelleanlæg er omfattet af salgsoptionsordningen og VE-bonusordningen og kan søge om at få vurderet værditab, uden at skulle betale gebyr. 

Når der opmåles i forhold til de nævnte VE-ordninger omfatter et solcelleanlæg både paneler, stativer, invertere og transformere. Hvis inverter og transformer er placeret i en teknikbygning, så udgør denne også en del af solcelleanlægget, i henhold til VE-loven. Dertil kommer, at et eventuelt hegn og afskærmning, herunder beplantningsbælter, som opstiller etablerer i forbindelse med et solcelleanlæg, også skal medregnes som en del af solcelleanlægget. 

Ved beregning af afstand til beboelsesejendom, så skal denne afstand beregnes frem til beboelsesejendommen, og ikke blot matriklen. Eventuelle udendørs opholdsarealer ved ejendommen tæller ikke med i beregningen af afstanden, ligesom nære opholdsarealer, carporte, staldbygninger m.v., som er beliggende inden for grænsen, ikke indgår ved opmåling af de 200 meter. Altså opmåles de 200 meter som afstanden mellem solcelleanlæggets ydre grænse (hegn, beplantning og lignende) og selve beboelsesejendommen (bygning).

De nærmere regler omkring VE-ordningerne er fastsat i VE-loven. Af lovens § 13 fremgår det, at en opstiller skal tilbyde husstande inden for 200 meter af et solcelleanlæg en salgsoption. Salgsoptionsordningen finder kun anvendelse, såfremt en beboelsesejendom er hel eller delvis beliggende inden for 200 meter af et solcelleanlæg, samt der i forbindelse med værditabsvurdering vurderes et værditab på over 1 pct.

Har et anlægs størrelse og anvendelse betydning for, om det udløser krav om VE-ordninger?

Der skelnes ift. værditabsordningen og salgsoptionsordningen ikke mellem elproducerende anlæg, hvor elproduktionen afsættes til det kollektive net, og andre anlæg hvor elproduktionen eksempelvis anvendes til eget forbrug. Desuden skal anlæg, der opfylder kravene i VE-lovens § 14 indbetale til grøn pulje. Mere konkret betyder det, at vindmøller på land højere end 25 meter og solcelleanlæg med en installeret effekt større end 500 kW skal betale til grøn pulje uagtet om elproduktionen afsættes til det kollektive net eller eksempelvis anvendes til eget forbrug.

 

Planlægning for VE-anlæg

Findes der en opgørelse over hvor meget VE der er installeret i hver af landets kommuner?

På sologvindinfo.dk kan man se den samlede registrerede nettilsluttede kapacitet for solcelleanlæg og vindmøller på kommuneniveau. Det er også muligt at se, hvor på kortet de enkelte VE-anlæg er placeret. Informationerne er baseret på Energistyrelsens stamdataregister, hvor netselskaberne løbende indrapporterer nye oplysninger om nettilslutning af solcelleanlæg og vindmøller. Data justeres derfor løbende, og der kan også være en tidsmæssig forskydning fra anlæg nettilsluttes, og til de bliver registreret i stamdata. Der vil dermed altid være tale om et øjebliksbillede.

Hvornår er et solcelleanlæg lokalplanpligtigt?

Der er ikke et entydigt svar på, hvornår et solcelleanlæg er lokalplanpligtigt. Det vil altid komme an på en konkret vurdering. Generelt fastsætter planlovens § 13, stk. 2, at der skal tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder. Ved vurderingen af, om et byggeprojekt skal betragtes som et større bygge- eller anlægsarbejde, er det afgørende kriterium ifølge lovbestemmelsens motiver og praksis, om projektet vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø. Vurderingen af om et projekt er ”større”, er derfor relativt. Selve omfanget af projektet har stor betydning, men hertil kommer projektets konkrete visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser bedømt i forhold til områdets karakter. I en konkret sag, har Planklagenævnet truffet afgørelse om, at et solcelleanlæg på ca. 1 ha udløste lokalplanpligt i forhold til omgivelserne.

Hvilke nationale interesser er vigtigst at forholde sig til, når man planlægger for VE-anlæg?

Kommunerne skal varetage de nationale interesser i kommuneplanlægningen. Der kan ikke peges på særlige nationale interesser, der er vigtigere end andre, da det afhænger af, hvilken national interesse det konkrete areal er omfattet af. Oversigten over nationale interesser i kommuneplanlægning sammenfatter de nationale hensyn, som staten påser i kommunernes kommuneplanlægning. Det fremgår også af oversigten, hvilken statslig myndighed der varetager hver national interesse, og som kommunerne kan kontakte for dialog.

Kan en kommune ekspropriere til realisering af en plan for vedvarende energianlæg?

Kommunalbestyrelsen har mulighed for (men er ikke forpligtet til) at ekspropriere med hjemmel i planlovens § 47, dvs. når det er nødvendigt for at kunne realisere en lokalplan. Muligheden for ekspropriation bortfalder, hvis kommunalbestyrelsens beslutning om ekspropriation ikke er truffet, inden 5 år efter at planen er trådt i kraft. 

Ekspropriation efter planloven kan ske under opfyldelse af en række betingelser. Heraf kan følgende særligt fremhæves: 

  • Der skal foreligge en vedtaget og offentligt bekendtgjort lokalplan på det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om ekspropriation.
  • Lokalplanen skal indeholde præcise og detaljerede bestemmelser om det projekt, der ønskes gennemført. 
  • Ekspropriation kan kun ske inden for det område, som omfattes af lokalplanen. 
  • Nødvendige tilladelser og dispensationer til realisering af ekspropriationsformålet skal være meddelt på ekspropriationstidspunktet. 
  • Ekspropriation med hjemmel i planloven kan ske, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan, og for varetagelsen af almene samfundsinteresser. 
  • Ekspropriation til fordel for en privat aktør kan ske, hvis ekspropriationen i øvrigt tjener almene samfundsinteresser. Der gælder imidlertid et skærpet nødvendighedskrav, hvis ekspropriation skal ske til fordel for private. 
  • Ekspropriationens formål må ikke kunne opnås med mindre indgribende midler, for eksempel ved en frivillig aftale med den berørte lodsejer. 
  • Ekspropriationen må ikke omfatte et større areal end nødvendigt. Hvis lodsejeren eller nogen ejeren har indgået aftale med, selv vil og kan forestå virkeliggørelsen, kan der heller ikke eksproprieres. 
  • Ekspropriation skal være nødvendig og tidsmæssig aktuel for realisering af ekspropriationsformålet, og der skal derfor være et aktuelt behov for at virkeliggøre lokalplanen. 
  • Indgrebet og betydningen af en ekspropriation for den ejer af ejendom, som vil skulle eksproprieres, skal stå i et rimeligt forhold til de almene samfundsinteresser, som forfølges med ekspropriationen. Kravet om rimelighed og forholdsmæssighed må således vurderes konkret med hensyn til indgrebets karakter og betydning for de involverede.

Hvad er mulighederne for at opsætte solceller på arealer, der er udtaget eller planlægges udtaget med tilskud fra staten?

Der gælder forskellige forhold for muligheden for opstilling af solceller i lavbundsordningerne, der administreres af hhv. Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen. 

I Landbrugsstyrelsens ordning er opsætning af vedvarende energi, herunder solceller, som udgangspunkt mulig, så længe det ikke forringer klima- og miljøeffekter af lavbundsprojektet eller forhindres af anden lovgivning. En eventuel opsætning af solceller på disse arealer kræver en individuel vurdering. Opsætning af vedvarende energi, herunder solceller, er ikke foreneligt med projekter, der finder sted i Miljøstyrelsens Klima-Lavbundsordning og Naturstyrelsens anlægsprojekter. Miljøministeriet er i gang med at undersøge, om reglerne kan ændres så udtagningsindsatser under Klima-Lavbundsordningen i sig selv ikke skal være en hindring for opstilling af solcelleanlæg, forudsat at dette kan ske med hensyntagen til gældende regler, herunder naturbeskyttelse.

På nuværende tidspunkt, hvis der er ønske om at kombinere et udtagningsprojekt, der får tilskud fra staten, med opsætning af solcelleanlæg, skal der derfor søges om tilskud til lavbundsprojektet under Landbrugsstyrelsens ordning for vand- og klimaprojekter. Det er en klar fordel, at planlægningen af opsætning af solceller og vådgøringen af arealet foregår samtidigt, da dette giver de bedste muligheder for at etablere solceller samtidig med at projektets effekter på miljø, klima og natur sikres.

Bemærk at ovenstående udelukkende omhandler muligheden for at kombinere opsætning af VE og tilskud til udtagning af lavbundsjord. Ovenstående forholder sig således ikke til øvrig regulering på området og dermed heller ikke til mulighederne for opsætning af VE uden samtidig anmodning om tilskud til udtagning af lavbundsjord. 

 

Kommunale solcelleprojekter

Kan en kommune købe elektricitet fra kommunens udskilte selskab til en pris lavere end markedsprisen?

Der er ved selskabsudskillelse mulighed for at opnå en besparelse sammenlignet med den udgift, en kommune normalt ville have haft for selve elprisen. Størrelsen af besparelsen vil dog afhænge af de konkrete omstændigheder. Generelt når solceller opsættes og ejes af et eksternt selskab, hvad enten dette er et kommunalt selskab eller et privat solcelleselskab, vil kommunen som udgangspunkt skulle indgå en aftale med selskabet, som bl.a. vil skulle regulere vilkårene, herunder prisen, for kommunens benyttelse af solcellerne. Der er generelt stor frihed i forhold til hvilken pris, kommunen og det udskilte selskab vil kunne aftale. Det vil f.eks. stå kommunen og det udskilte selskab frit for, om de ønsker at indgå en aftale om en fast eller varierende pris. Hverken elforsyningsloven eller andre regelsæt, som Energistyrelsen administrer, stiller krav om, at der skal benyttes en bestemt pris.

Læs mere om gældende regler i: Vejledning om reglerne om egetforbrug af elektricitet fra kommunale og regionale solcelleanlæg (VEJ nr. 9979 af 12/09/2022). Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside: Offentlig solenergi – spørgsmål og svar.

Hvad er rammerne for deling/transport af el til eget forbrug?

Energistyrelsen kan oplyse, at elforsyningslovens hovedregel er, at transport af elektricitet skal ske via det kollektive elforsyningsnet. Der findes enkelte undtagelser til hovedreglen, herunder muligheden for at etablere direkte linjer og interne elektricitetsforbindelser, som er beskrevet nedenfor.

Direkte linjer

Folketinget vedtog d. 20. april 2023 et lovforslag, der tillader etablering af kommercielt ejede direkte linjer mellem produktion og forbrug, som en undtagelse til hovedreglen om at transport af elektricitet skal ske gennem det kollektive net. Etableringen kræver forudgående tilladelse fra Energistyrelsen og opfyldelse af to kriterier samt en række betingelser, som er nedfattet i Bekendtgørelse om tilladelseskriterier, vilkår og ansøgningsproces for etablering af direkte linjer på land– og søterritoriet (BEK nr. 437 af 27/04/2023). En direkte linje forbinder produktion og forbrug direkte (eksempelvis en solcellepark og et PtX-anlæg), og erstatter derved helt eller delvist brugen af det kollektive elnet. Aktører der etablerer direkte linjer, pålægges dog stadig moms og afgifter, heriblandt en elafgift.

Tilladelsen kræver bl.a. opfyldelse af et ’’afstandskriterie’’, som betyder, at den direkte linje ikke må medføre etablering af mere net, end hvis anlæggene var individuelt tilsluttet det kollektive elnet. Yderligere er der et kriterie om, at minimum ét anlæg skal være nyetableret. Der er ligeledes begrænsninger på, hvor mange anlæg der må være koblet sammen med en direkte linje, da det ikke må udgøre distributions- eller transmissionsnet. Desuden skal de individuelle anlæg være så store, at de individuelt skal tilsluttes 10 kV nettet eller højere spændingsniveauer.

Mere information om kriterier, regler og en vejledning om hvordan man ansøger om etablering af direkte linjer, kan findes på Energistyrelsens hjemmeside: Etablering af direkte linje | Energistyrelsen.

Interne elektricitetsforbindelser

Energistyrelsen har udviklet en praksis, der tillader brug af interne net som supplement til anvendelsen af det kollektive elforsyningsnet. Praksissen er betegnet som interne elektricitetsforbindelser, og er reguleret i lov nr. 415 af 25/04/2023, som blev fremsat den 8. februar 2023. Lov nr. 415 af 25/04/2023 og bekendtgørelsen for interne elektricitetsforbindelser (BEK nr. 438 af 27/04/2023) skal ses i sammenhæng med EU-reguleringen, som også indeholder rammer for transport af elektricitet via direkte linjer, distributionsnet og transmissionsnet. Hovedformålet med bekendtgørelsen er, i overensstemmelse med Energistyrelsens hidtidige praksis, at fastsætte de kriterier, der skal være opfyldt, for at en elkunde kan bruge en intern elektricitetsforbindelse. Der er i medfør af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser åbnet for, at en elkunde kan bruge en intern elektricitetsforbindelse til tilslutning af elkundens produktionsanlæg, placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted, til egen forbrugsinstallation og fordeling af elektricitet derfra til elkundens eget forbrug og lagring bag forbrugsstedet.

Det er bekendtgørelsens § 3, som oplister kriterierne for, at en elkunde kan etablere en intern elektricitetsforbindelse. Ifølge ordlyden kan etablering lade sig gøre, i de tilfælde hvor produktionsanlægget er placeret i) på det areal, der ligger bag elkundens forbrugssted eller ii) på et areal, der er umiddelbart tilstødende arealet, der ligger bag elkundens forbrugssted, forudsat at afstanden mellem produktionsanlægget og elkundens forbrugsinstallation ikke overstiger 500 meter som målt i fugleflugt fra elkundens forbrugsinstallation til produktionsanlægget, og at elkunden har råderet over det samlede areal. 

Ydermere er det efter § 3 muligt at etablere interne elektricitietsforbindelser i de tilfælde, hvor produktionsanlægget ejes af elkunden selv, eller ejes og forvaltes af en tredjepart, forudsat at tredjeparten er underlagt elkundens instruktionsbeføjelse, og ikke selv forbruger elektricitet fra anlægget. 

En intern elektricitetsforbindelse kan som udgangspunkt ikke forsyne flere elforbrugere. Der vil ellers være tale om distribution, hvilket er forbeholdt netvirksomheder med bevilling. Bygningsinterne net er dog undtaget fra denne regel. Inden for én bygning kan en intern elektricitetsforbindelse bruges til at forsyne flere elforbrugere, uanset om elektriciteten leveres fra det kollektive elforsyningsnet eller et produktionsanlæg placeret i forbindelse med bygningen. Denne særregel findes, fordi net inden for én bygning historisk ikke er blevet anset som værende en del af det kollektive elforsyningsnet. På denne baggrund er der i praksis blevet tilladt opsætning af kollektiv måling i bygningens forbrugsenheder uanset privat eller erhvervsmæssig brug og boform (leje, eje og eller andel).

Find mere information om tariffer i elsystemet, herunder rammer og roller på tarifområdet på Energistyrelsens hjemmeside.

Læs mere om elafgifter: Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet (LBK nr. 1284 af 03/11/2023). 

 

Muligheder for kommunale krav til opstiller i forbindelse med VE-projekter

Er det muligt at stille krav til fx beplantning under og omkring et solcelleanlæg?

Det fremgår af planlovens § 15, stk. 2, (lokalplankataloget), hvad der kan fastsættes bestemmelser om i en lokalplan. Lokalplankataloget er udtømmende. Der vil således efter omstændighederne kunne stilles krav til beplantning af ubebyggede arealer, jf. § 15, stk. 2, nr. 12.

Kan en kommune stille betingelser til et areals anvendelse efter et VE-anlægs levetid?

Der kan knyttes vilkår eller betingelser til en tilladelse, såfremt de er i overensstemmelse med planlovens formål og sagligt begrundet i forhold til de hensyn, som varetages i planloven, herunder i landzonereglerne. 

Planloven indeholder en mulighed for at give en landzonelokalplan bonusvirkning. Det betyder, at lokalplanen erstatter en ellers nødvendig landzonetilladelse. Bonusvirkning kan f.eks. anvendes, hvor der er tale om en lokalplan for et konkret projekt som eksempelvis et solcelleanlæg.

Der er i landzoneadministrationen praksis for, at der kan fastsættes betingelser om, at et anlæg skal fjernes, når det ikke længere benyttes (fjernelsesvilkår), og evt. vilkår om reetablering. Det er Plan- og Landdistriktsstyrelsens umiddelbare vurdering, at en kommune vil kunne optage bestemmelser i en landzonelokalplan om, at et givent område skal anvendes til f.eks. solcelleanlæg, og at udlagte områder til f.eks. stier og vild natur mellem solcellerne skal anvendes som et rekreativt grønt område. Ved at indsætte et fjernelsesvilkår for solcelleanlægget i landzonelokalplanen, vil det få den retlige betydning, at solcelleanlægget skal fjernes efter brug. Det vil ikke ændre på, at de tilbageværende stier og vild natur fortsat vil være udlagt til et rekreativt grønt område, og vil således være sikret ved lokalplanen. 

 

VE inden for landskabsudpegninger

Hvilke muligheder er der for at opsætte VE-anlæg inden for landskabsudpegninger (herunder f.eks. bevaringsværdige landskaber)?

Det er en national interesse, at bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber som udgangspunkt friholdes for tekniske anlæg.

Bevaringsværdige landskaber udpeges af kommunen. Det er karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet, som ønskes beskyttet og evt. forbedret. Bevaringsværdige landskaber repræsenterer et værdifuldt samspil mellem natur- og kulturgrundlag og en visuel landskabsoplevelse. Bevaringsværdige landskaber omfatter typisk åse, dale, bakker, skove, sø- og kystområder. 

Større sammenhængende landskaber udpeges af kommunen. Det er oplevelsesrige landskabsstrøg, hvor det er muligt at opleve de relativt få steder i Danmark, som ikke er domineret af by eller større tekniske anlæg. Større, sammenhængende landskaber kan skabe sammenhæng mellem de bevaringsværdige landskaber på steder, hvor det giver god mulighed for udsigts- og landskabsoplevelser. I de udpegede områder vil f.eks. byudvikling, kraftvarmeværker og andet større byggeri, vindmøller, antenner, master, skorstene, højspændingsanlæg og biogasanlæg typisk stride mod kvaliteterne.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at retningslinjerne i kommuneplanerne udformes og forvaltes, så de som udgangspunkt friholder bevaringsværdige landskaber for ny bebyggelse og anlæg, og at de som udgangspunkt friholder større sammenhængende landskaber for større bebyggelse og anlæg.

Der kan ikke nedlægges generelle forbud mod opsætning af VE-anlæg i beskyttede landskabsudpegninger, fordi kommunalbestyrelsen skal vurdere konkrete ansøgninger i relation til kommuneplanens retningslinjer.

Miljøstyrelsen skal opfordre til at anvende landskabskaraktermetoden til dels at afdække landskabernes karakteristika og særlige oplevelsesmuligheder, tillige med deres tilstand og sårbarhed over for ændringer, dels til at sikre de landskabelige bevaringsværdier, herunder større sammenhængende områder på tværs af kommunegrænser. Styrelsen finder det vigtigt, at der i benyttelsen af det åbne land generelt er fokus på, hvordan nye elementer udformes og placeres, så de kan bidrage til den landskabelige oplevelse, herunder at forbedre landskabet

Hvad betyder planlovsændringen af juli 2023 om vindmøller og solcelleanlæg i herregårds- og godslandskaber?

Formålet med lovforslaget er at sikre, at flere arealer i det åbne land kan anvendes til produktion af vedvarende energi. Ændringen betyder, at kommunerne får mulighed for, men ikke pligt til, at planlægge for opstilling af vindmøller og solceller i udpegede bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber, der kan karakteriseres som herregårdslandskaber eller godslandskaber, og som ikke er af en særlig kvalitet.  Det gælder uanset om de pågældende landskaber er udpeget med denne betegnelse i kommuneplanen eller ikke. I vurderingen af, om et herregårds- eller godslandskab er af ”en særlig kvalitet”, vil det indgå, om det pågældende landskab er sjældent, om det indeholder en høj oplevelsesværdi, f.eks. om landskabet er særligt udtryksfuld, har en visuelle herlighedsværdi, en hovedbygning, der indgår i samspil med omgivende udstrakte marker, eller når terrænformationer er tydelige og uden slørende og forstyrrende fremmedelementer. 

Det betyder også, at sådan karakterisering af landskabet imidlertid vil kunne medføre en statslig indsigelse mod den foreslåede planlægning. Se LOV nr. 418 af 25/04/2023.

Med andre ord betyder undtagelsen, at kommunen kan planlægge for vindmøller og solceller, men den skal ikke.

Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning oplister alle de nationale interesser, som kommunerne skal tage hensyn til i deres planlægning. Her skal Miljøstyrelsen sikre, at kommunerne tager hensyn til bl.a. nationale landskabs-, geologi- og naturinteresser. 

 

Miljøvurderinger

Er det tilladt at miljøvurdere et VE-projekt og det tilhørende kabeltracé som to separate projekter?

Miljøvurderingslovens bestemmelser vedrørende konkrete projekter forudsætter, at det er det konkrete projekts samlede væsentlige indvirkninger på miljøet, som beskrives og vurderes i en miljøvurdering. Det vil derfor være i strid med lovens formål at opdele projekter i et antal separate projekter med henblik på at vurdere delprojekterne hver for sig. EU-domstolen har i en række afgørelser fastslået, at det ikke er foreneligt med VVM-direktivets bestemmelser at opdele et projekt, hvorved delprojekterne såvel som projektet som helhed undtages fra miljøvurderingspligten, jf. bl.a. sag C-227/01, Kommissionen mod Spanien, [17] og sag C-205/08, Umweltanwalt von Kärnten mod Kärntner Landesregierung.

Ved behandling af miljøvurderingssager skal miljøvurderingmyndigheden foretage en afgrænsning af det samlede projekt, herunder eventuel delprojekter der udgør en del heraf, f.eks. hvorvidt en tilslutningsledning udgør en del af et samlet VE-projekt. EU-kommissionen har lavet en vejledning om afgrænsning af projekter ved en såkaldt gravity test. Vejledningen kan tilgås via følgende link.

Når det er tvivl om projektets afgrænsning, kan miljøvurderingsmyndigheden ved projektets start bede bygherre om at indsende en redegørelse om det konkrete projekts afgrænsning med udgangspunkt i en "centre of gravity test".

Hvis tilslutningsledningen fra det energiproducerede anlæg til Energinets eksisterende el-transmissionsnet udelukkende betjener det ansøgte projekt, da skal tilslutningsledningen indgå i miljøvurderingen for projektet. Hvis tilslutningspunktet ikke er kendt, er der endnu ikke tilstrækkeligt kendskab til det samlede projekt (energiproducerende anlæg og tilslutningsledning) til, at der kan foretages en miljøvurdering heraf.

Vi har i VE-rejseholdet løbende dialog med Energinet, hvor vi har vendt ovenstående problemstilling. Energinet fortæller her, at de i langt de fleste tilfælde kan anvise ét nettilslutningspunkt i den indledende dialog med opstiller. Det er afgørende for en vellykket proces, at opstiller tager tidlig kontakt til det givne netselskab – f.eks. inden eller sideløbende med udarbejdelsen af sin ansøgning til den pågældende kommune.

Det er dog miljøvurderingsmyndigheden, der i den konkrete sag skal afgøre, hvordan projektet skal afgrænses. Det vil sige, at myndigheden skal tage stilling til, hvad der er en del af det projekt, der skal miljøvurderes, herunder om en del er så "ukendt", at den ikke kan indgå i miljøvurderingen af det samlede projekt eller om projektet endnu ikke er tilstrækkeligt oplyst, og derfor må afvente afklaring.

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at dele af et projekt ikke kan etableres, før det samlede projekt er vurderet i henhold til miljøvurderingsloven. Herunder er det ikke muligt at meddele f.eks. byggetilladelse til dele af projektet, før det samlede projekt er miljøvurderet, se blandt andet EU-domstolens WertInvest Hotelbetriebs C- 571/21.

Hvordan sikrer man individ- og levestedsbeskyttelsen af bilag IV-padder i anlægsprojekter?

For at kunne udelukke forekomsten af padder, skal de pågældende områder være undersøgt tilstrækkeligt og på de rigtige tidspunkter på året. For at sikre dette, anbefaler Miljøstyrelsen, at DCE’s tekniske anvisninger følges, samt at der søges relevant supplerende information i eksempelvis DCE’s Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (2007 og 2023). Såfremt tilstedeværelsen af en bilag IV-art ikke kan udelukkes, skal den pågældende myndighed handle ud fra et forsigtighedsprincip og antage, at arten er tilstede.

Hertil bemærkes det, at såfremt et projekt medfører indgreb i bilag IV-padders yngle- og rasteområder, kan en undersøgelse for potentielt forekommende arter ikke undlades, da ethvert indgreb i et levested er at betragte som en forringelse af den økologiske funktionalitet og indgrebet skal dermed afværges. Derudover er der risiko for, at juvenile individer opholder sig i rasteområderne i yngleperioden og et indgreb i rasteområderne, uafhængigt af tidspunkt på året, medfører en risiko for individdrab.

Når der i et projekt skal udføres anlægs- og gravearbejde, skal det sikres, at både individ- og levestedsbeskyttelsen for bilag IV-arter er varetaget. Hertil kan inddrages afværgeforanstaltninger som eksempelvis underboring af levesteder, opsætning af paddehegn, eller der kan anlægges/graves uden for levestederne i den/de perioder, hvor padderne opholder sig i hhv. yngle- eller rasteområderne. Beslutningen om hvilke afværgeforanstaltninger der anvendes, skal foretages ud fra en artsspecifik tilgang, da der er forskel i arternes adfærd og biologi.  F.eks. benytter løgfrø gerne visse typer af marker i omdrift som rastested, både sommer og vinter. Dette besværliggør aktiviteter i nærheden (500 meter) af ynglevandhuller, uanset årstid, uden forudgående afværgetiltag såsom indsamling og flytning af individer. Læs om de specifikke arter i den føromtalte Håndbog om bilag IV-arter fra DCE.

Hvis det ikke er muligt at identificere et tidsrum, hvor der er stor sikkerhed for at ingen padder vandrer ind i projektområdet/kabeltraceet, kan der anvendes andre afværgeforanstaltninger som eksempelvis paddehegn. 

Såfremt paddehegnene afskærer bilag IV-padderne muligheden for at vandre mellem deres yngle- og rasteområder, skal de indsamles og flyttes. Miljøstyrelsen er myndighed og skal ansøges om dispensation til indsamling og flytning, jf. artsfredningsbekendtgørelsen. Alle informationer, der skal ligge til grund for en dispensation efter artsfredningsbekendtgørelsen, for så vidt angår bilag IV-arter, skal foreligge forud for, at der kan meddeles tilladelse til projektet efter miljøvurderingslovens § 25. Årsagen hertil er, at en dispensation til indsamling og flytning af bilag IV-arter er at betragte som en fravigelse i habitatdirektivets forstand og forudsætter en mere detaljeret redegørelse.

Såfremt det ikke kan sandsynliggøres, at bilag IV-beskyttelsen kan varetages på et tilstrækkeligt højt niveau, der imødekommer den meget strenge beskyttelse af både individer og levesteder, kan projektet ikke opnå tilladelse.

Afslutningsvist bemærkes, at der ligeledes er et forbud mod individdrab af nationalt fredede padder, jf. artsfredningsbekendtgørelsens § 14, stk. 1.

Natura 2000-områder: Kræver underboringer af mindre vandløb en fuld miljøvurdering?

I screeningssager skal der udarbejdes en væsentlighedsvurdering, hvor det på det foreliggende grundlag skal kunne udelukkes, at projektet kan medføre en væsentlig påvirkning på habitatnaturtyper og arter på udpegningsgrundlaget (bilag II-arter). Dette er uafhængig af, om projektet realiseres inden for eller uden for et Natura 2000-område.

Arter på udpegningsgrundlaget er også beskyttede, når de opholder sig udenfor Natura 2000-områderne. 

I forbindelse med underboringer kan der forekomme blowouts, som er utilsigtede hændelser, hvor boremudderen finder vej til overfladen, og potentielt kan påvirke arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. 

Hvis underboringen foretages under et vandløb, enten i et Natura 2000-område, eller under et vandløb, der løber til eller fra et Natura 2000-område, kan der være arter på udpegningsgrundlaget, der risikerer at blive påvirkede af et blowout (eksempelvis lampretter, snæbel, laks, arter af muslinger, m.v.). 

Hvis ikke der er udført undersøgelser, kan det være svært at vide, om der, lige dér hvor underboringen skal foretages, er vigtige elementer for arterne på udpegningsgrundlaget, eksempelvis gydebanker, og om et eventuelt blowout kan påvirke bevaringsstatussen for disse arter.

Når der skal udføres underboringer, udarbejder entreprenørerne ofte en beredskabsplan, der beskriver hvordan et eventuelt blowout skal håndteres og hvordan der ryddes op efter et. 

Beredskabsplaner vil som udgangspunkt være at betragte som en afværgeforanstaltning. Afværgeforanstaltninger for arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder, kan ikke medtages i screeningssager, men medfører, at projekterne skal gennemgå en fuld miljøvurdering. For at en beredskabsplan ikke anses for at være en afværgeforanstaltning, skal der kunne redegøres for, at et blowout med den størst tænkelige mængde boremudder, ikke kan medføre en væsentlig påvirkning, hvis det ikke samles op. I et sådant scenarie, vil en beredskabsplan og oprydning efter et blowout være en anlægsteknisk del af projektet og ikke en afværgeforanstaltning. 

Det kan kun anbefales, at der altid udarbejdes konkrete beredskabsplaner for de enkelte underboringer, så det sikres, at oprydningsarbejdet tager hensyn til de konkrete forhold, der er på den enkelte lokalitet.

Hvordan sikrer man sig, at der bliver undersøgt for bilag IV-arter i forbindelse med nedrivning af VE-anlæg?

Da VE-anlæg har en meget lang driftsperiode, og det ikke er muligt at forudse, hvordan lovgivningen på området ser ud til den tid, er nedrivning ikke en del af projektet. Nedrivningen skal derfor ikke miljøvurderes i forbindelse med tilladelsen. Såfremt anlægget skal renoveres eller nedrives i fremtiden, vil det være at betragte som en ændring til det ansøgte projekt. Ændringer til allerede miljøvurderede projekter er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 13a, når ændringen kan have en væsentlig skadelig indvirkning på miljøet. Hvis nedrivningen behandles efter miljøvurderingsreglerne skal habitatreglerne tages i betragtning. For nedrivninger der ikke er omfattet af miljøvurderingsloven regler gælder naturbeskyttelseslovens § 29a samt artsfredningsbekendtgørelsens § 10.

Kan man udarbejde en habitatkonsekvensvurdering forud for en fuld miljøkonsekvensvurdering for at se, om habitatkonsekvensvurderingen viser, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning?

Det er miljøvurderingsmyndigheden, der tilrettelægger miljøvurderingsprocessen, herunder samordningen af habitatkonsekvensvurdering og miljøkonsekvensvurderingen. Oftest vil der meget tidligt i forløbet være dialog mellem miljøvurderingsmyndighed og bygherre omkring habitatreglerne idet disse potentielt kan medføre, at projektet ikke kan realiseres eller kræver en fravigelse. Såfremt et projekt kræver en habitatkonsekvensvurdering udløser det også automatisk en fuld miljøvurderingspligt jf. EU-domstolens praksis.

Det kan i få tilfælde vurderes hensigtsmæssigt at udarbejde habitatkonsekvensvurderingen forud for at den fulde miljøkonsekvensvurderingsproces iværksættes. Dette kun hvis der er mistanke om, at projektet, alene af hensyn til reglerne i habitatdirektivet, ikke kan realiseres. Såfremt habitatkonsekvensvurderingen viser at projektet ikke konflikter med reglerne i habitatdirektivet, kan habitatkonsekvensvurderingen indarbejdes i den samlede miljøkonsekvensvurdering.

Se mere om samspillet mellem habitatkonsekvensvurdering og miljøkonsekvensvurderingen i Miljøministeriets vejledning om miljøvurdering af konkrete projekter s. 38-42 https://mim.dk/nyheder/faglige-nyheder/2023/september/vejledninger-til-miljoevurderingsloven og habitatvejledningens s. 22. https://mst.dk/media/kqyb2h5i/habitatvejledningen.pdf. 

 

PFAS og andre miljøforurenende stoffer

Sker der afsmitning af PFAS fra VE-anlæg?

Der er blevet lavet nogle undersøgelser om solcellers mulige afsmitning af miljøfremmede stoffer. Den indledende vurdering af undersøgelsernes resultater peger på, at solceller ikke har en væsentlig negativ påvirkning på miljøet. Undersøgelserne om solceller og grundvandsbeskyttelse findes på Miljøstyrelsens hjemmeside her.

Som det også er beskrevet på Miljøstyrelsens hjemmeside, vurderes risikoen for afsmitning af miljøfremmede stoffer generelt at være lille, men det afhænger i høj grad af hvilke materialer, solcellerne består af. Derfor anbefaler Miljøstyrelsen at være opmærksom på dette. 

Sandsynligheden for afsmitning af miljøfremmede stoffer fra solceller er størst fra beskadigede solceller, eller hvis der opstår brand, men så vidt Miljøstyrelsen er orienteret, registreres en evt. brand eller en beskadiget solcelle hurtigt af kontrolsystemer. 

På Miljøstyrelsens hjemmeside står der, at "I forbindelse med screening af det konkrete projekt skal projektejer redegøre for, om der kan være en væsentlig påvirkning fra projektet. Herunder bør der redegøres for risikoen for afsmitning. Såfremt der skal gennemføres en egentlig miljøvurderingsproces, vil det være projektejers opgave at udarbejde en miljøkonsekvensrapport, hvilket har til formål at beskrive og vurdere projektets miljøpåvirkninger. I den forbindelse bør der redegøres for risikoen for afsmitning og eventuel forurening."

Ud fra miljøkonsekvensrapporten er det myndigheden, der skal vurdere, hvorvidt de kan give tilladelse til, at det specifikke solcelleanlæg sættes op. Når det ønskes at sætte solceller op i et givent område, er det en mulighed, at kommunen i forbindelse med en miljøvurderingstilladelse fastsætter vilkår om relevant overvågning af miljøet for at imødegå miljøpåvirkninger fra anlæg og drift af solcelleanlægget. Vilkårene skal stilles i overensstemmelse med miljøvurderingslovens § 27. 

For vindmøller er der for nuværende stadigvæk mangel på viden om PFAS i glasfiberprodukter som f.eks. vindmøller og vindmølleanlæg. I april 2023 udgav Miljøstyrelsen Miljøprojekt nr. 2242: "Screeningsundersøgelse af udvaskning fra vindmøllevinger". Dette projekt er en screeningsundersøgelse, hvor der er fokuseret på udvaskning af PFAS og bisphenol A fra vindmøllevinger, hvis og når de anvises til et deponeringsanlæg.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at det ikke kan udelukkes, at der udvaskes PFAS og bisphenol A fra vindmøllevingeaffald ved deponering. Dog er de målte niveauer meget lave og derfor vurderes det, at niveauerne ikke vil kunne bidrage synligt til den samlede PFAS-udvaskning, der ellers er observeret i perkolat fra deponeringsanlæg.

Projektet henviser til, at såfremt indholdet af PFAS og bisphenol A i vindmøllevinger skal undersøges i et større omfang, så skal der undersøges et større antal prøver, derudover skal der bl.a. være et større fokus på at undgå krydskontaminering. De potentielle miljøpåvirkninger vil dog, på samme måde som for solceller, skulle beskrives og vurderes i miljøkonsekvensrapporten og med samme mulighed for at stille vilkår.

 

Andet

Er der krav om, at solcelleanlæg skal være hegnet af sikkerhedsårsager, og at hegnet skal være en særlig type? 

I den nuværende beredskabsregulering af elsektorens anlæg, herunder solcelleanlæg, opererer Energistyrelsen med forskellige klasser afhængig af anlæggets betydning for elforsyningen. Det fremgår af bekendtgørelse om beredskab for elsektoren (BEK 2646 af 28. december 2021), at elsektorens anlæg klassificeres af Energistyrelsen, som opererer med følgende klasser:

  • Klasse 1: Anlæg af væsentlig betydning for at opretholde elforsyningen for de sammenhængende elforsyningssystemer eller væsentlige dele af disse.
  • Klasse 2: Anlæg af væsentlig betydning for at opretholde elforsyningen på regionalt niveau.
  • Klasse 3: Øvrige anlæg med elproduktion over 25 MW.

Afhængig af anlæggets klassificering kan der i den nuværende regulering gælde krav om fysisk sikring. For ubemandede klasse 1-anlæg gælder en række krav til mekanisk og elektronisk sikring og overvågning. Energistyrelsen stiller ikke direkte krav om hegn for anlæggene, men anlæg skal beskyttes ud fra risiko for negativ påvirkning af elforsyningen.

Med den kommende opdatering af beredskabsreguleringen, herunder implementering af NIS2- og CER-direktiverne er det sandsynligt, at ovenstående krav skærpes. Det er dermed muligt, at kravene til den fysiske sikring udvides i den kommende beredskabsregulering, således at også klasse 2- og 3-anlæg skal have tilstrækkelig fysisk sikring. Dette kan f.eks. være i form af perimetersikring, kamera, sensorer, alarm, hegn og/eller lignende, som skal sikre, at uautoriseret adgang besværliggøres og opdages. Ovenstående forventninger til den kommende beredskabsregulering er dog behæftet med en række forbehold, herunder at der udestår politisk stillingtagen, samt at Energistyrelsen har opfordret branchen til at give kommentarer til forslaget.

For så vidt angår valg af hegn til sikring af solcelleanlæg, gælder det, at valget om hegn er op til opstillers egen risiko- og sårbarhedsvurdering. Energistyrelsen har ikke taget stilling til konkret valg af hegn, men tilstrækkelig fysisk sikkerhed vil givetvis kunne opnås på forskellige måder, fx ved anvendelse af forskellige typer af hegn i kombination med øvrige sikkerhedsforanstaltninger. Det er centralt, at det er virksomhedens identifikation af forsyningskritiske anlæg og systemer samt egen risiko- og sårbarhedsvurdering, der ligger til grund for valg af foranstaltninger til fysisk sikring. Det er således op til virksomhederne at vurdere hvilke foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at forsinke eller besværliggøre uautoriseret adgang.