FAQ - Nødretsforordningen

SIDST OPDATERET: 02-06-2023

EU har d. 22. december 2022 vedtaget Rådets forordning om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi. Forordningen er offentliggjort i Europæiske Unions Tidende d. 29. december 2022 med ikrafttrædelse d. 30. december 2022. Få svar på spørgsmål om forordningen i vores FAQ nedenfor, som opdateres løbende.

 

Generelle spørgsmål

Hvad betyder nødforordningen for kommunernes fysiske arealplanlægning efter planloven?

Forordningen regulerer ikke kommunernes fysiske arealplanlægning efter planloven. Forordningen indeholder tidsfrister for visse tilladelser, men kommunernes kommune- og lokalplanlægning er ikke tilladelser i forordningens forstand, og disse tidsfrister vedrører derfor ikke kommunernes arealplanlægning.


Hvilke typer anlæg og projekter er omfattet?

Forordningens indeholder bestemmelser, som gælder for bestemte typer anlæg og projekter, herunder: 

  • Installation af solceller og solpaneler på kunstige konstruktioner, f.eks. tage og bygninger (ikke solceller på terræn)
  • Repowering af eksisterende elproducerende VE-anlæg, og
  • Installation af varmepumper under 50 MW. 

Forordningen indeholder derudover en generel formodning om, at planlægning, opførelse og drift af alle anlæg og installationer til produktion af energi fra vedvarende energikilder og deres tilslutning til nettet og selve det tilknyttede net og de tilknyttede lagringsaktiver formodes at være af væsentlig samfundsinteresse og tjene den offentlige sundhed og sikkerhed. Dette har betydning, når retlige interesser afvejes.
 

Vedrørende tilladelsesprocessen

Hvad er omfattet af tilladelsesprocessen?

Tilladelsesprocessen omfatter alle relevante administrative tilladelser, som udstedes til at opføre, foretage repowering af og drive anlæg med henblik på produktion af energi fra vedvarende energikilder (VE), herunder varmepumper, samplacerede energilagringsanlæg og aktiver, der er nødvendige for deres tilslutning til nettet, herunder tilladelser til nettilslutning og miljøvurderinger, hvor sådanne er påkrævet. 

Omfattet er alle administrative procedurer, dvs. sagsbehandling, fra anerkendelsen af modtagelsen af ansøgningen til den eller de relevante myndigheders meddelelse af den endelige afgørelse. 

Derimod er perioder, hvor en ansøger indsamler oplysninger og dokumentation i forbindelse med ansøgningen, herunder udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport, ikke omfattet. Kommunal arealplanlægning og varmeplanlægning er heller ikke omfattet. 

Der er i forordningen givet mulighed for national beslutning om, at igangværende tilladelser kan omfattes. Vi kan ikke komme den konkrete gennemførelse af denne bestemmelse nærmere, før der er taget politisk stilling til forordningens gennemførelse i Danmark.
 

Hvornår starter og slutter tilladelsesprocessen?

Den administrative tilladelsesproces starter, når den relevante myndighed har modtaget en fyldestgørende ansøgning og slutter når myndigheden har truffet endelig afgørelse om tilladelse. Det er i denne forbindelse den relevante myndighed, der afgør, hvornår en ansøgning er fyldestgørende. Dvs., at når myndigheden har modtaget og kvitteret for, at der foreligger en fuldstændig ansøgning, begynder sagsbehandlingsfristen at løbe. Inden for sagsbehandlingsfristen skal myndigheden udarbejde udkast til den ansøgte tilladelse og evt. gennemføre offentlighedsfase, behandle høringssvar samt meddele den endelige tilladelse. Sagsbehandlingsfristen slutter ved meddelelse af tilladelsen og omfatter således ikke en evt. klageperioden i afgørelsen. 

For visse typer anlæg er det ikke muligt at ansøge om alle tilladelser samtidigt, da tilladelserne er indbyrdes afhængige og fordi der kan være behov for en projektmodningsperiode mellem meddelelse af en eller flere tilladelser.

Eksempelvis vil processen for sagsbehandling af ansøgninger om repowering af landvindmøller kunne forløbe serielt, således at de tilladelser, der knytter sig til udvidelsen af anlæggets kapacitet, f.eks. tilladelse til væsentlige ændringer af et eksisterende anlæg, behandles særskilt og forskudt i tid i forhold til de tilladelser, der knytter sig til anlæggets drift, f.eks. elproduktionstilladelse. 

Der er i forordningen givet mulighed for national beslutning om, at igangværende tilladelser kan omfattes. Vi kan ikke komme den konkrete gennemførelse af denne bestemmelse nærmere, før der er taget politisk stilling til forordningens gennemførelse i Danmark.
 

Hvad betyder forordningen for reglerne i bekendtgørelsen om kontaktpunkt og tidsfrister for tilladelsesprocessen for VE-anlæg?

Forordningen har direkte virkning i dansk ret og har forrang for danske regler. 

Forordningens særlige regler og frister for tilladelsesprocessen for solceller og solpaneler i kunstige konstruktioner, repowering af elproduktionsanlæg til VE og varmepumper vil være gældende, uanset om disse er i strid med gældende dansk ret i bekendtgørelsen om kontaktpunkt og tidsfrister. 

Energistyrelsen har igangsat arbejde med justering af bekendtgørelsen , så denne ikke gælder for anlægs- og projekttyper, som er omfattet af forordningen. Bekendtgørelsen er i skrivende stund i høring og ændringerne forventes at træde i kraft pr. 1. juli 2023.
 

VE som væsentlig samfundsinteresse

Hvilken betydning får forordningens regler om væsentlig samfundsmæssig interesser for VE-projekter?

Forordningens artikel 3 drejer sig om myndighedernes afgørelser i relation til naturdirektiverne (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet) og vandrammedirektivet. Energistyrelsen henviser til nedenstående spørgsmål og svar herom samt til Miljøstyrelsen for nærmere vejledning om fortolkning af forordningen i relation til disse direktiver.

For VE-projekter på havet er nogle af reglerne i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet implementeret i VE-lovens § 27 og 28 samt i en særlig bekendtgørelse om konsekvensvurdering bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

Forordningens regler betyder, at ovennævnte regler i VE-loven og bekendtgørelse anvendes og fortolkes i overensstemmelse med forordningen.
 

Indebærer forordningen en fravigelse af naturdirektiverne og vandrammedirektivet?

Nej, forordningen indeholder fortolkningsbidrag til konkrete vurderinger efter de specifikt nævnte fravigelsesbestemmelser i naturdirektiverne og vandrammedirektivet. VE-projekter anerkendes at være en væsentlig samfundsinteresse og skal prioriteres ved afvejning af retlige interesser i forbindelse med konkrete sager.
 

Hvad indebærer formodningen om, at VE-projekter formodes at være af væsentlig samfundsinteresse og tjene den offentlige sikkerhed og sundhed?

Formodningen ændrer ikke på eksisterende direktivkrav, men skal ifølge præambelbetragtningerne bidrage til at gøre dele af de konkrete vurderinger ved fravigelse af direktivbeskyttelsen i de specifikt angivne direktivbestemmelser enklere med henblik på at bidrage til en hurtigere tilladelsesprocedure. Fravigelse efter de angivne direktivbestemmelser kræver stadig en konkret vurdering, og alle øvrige betingelser for fravigelse skal være opfyldt. Det vil fx i forhold til habitatdirektivets områdebeskyttelse sige, at kravene om ingen alternativer og kompenserede foranstaltninger også skal være opfyldt.
 

Hvad indebærer formodningen i forhold til artsbeskyttelsen?

Formodningen og prioriteringen ved afvejning af interesser ændrer ikke på eksisterende krav til artsbeskyttelsen. Fravigelse af artsbeskyttelsen kræver stadig en konkret vurdering, og alle betingelser for fravigelse skal være opfyldt.
 

Finder forordningens regler om væsentlig samfundsinteresse anvendelse i forhold til havstrategidirektivet eller andre direktiver end dem, der er nævnt i bestemmelsen?

Nej, forordningens formodning og prioritering ved afvejning af interesser omfatter ikke havstrategidirektivet eller andre direktiver eller bestemmelser, som ikke er nævnt specifikt.
 

Bygningsintegrerede og tagmonterede solceller og -paneler

Hvad menes der med ”solenergiudstyr i kunstige konstruktioner”?

Med solenergiudstyr menes udstyr, der omdanner energi fra solen til termisk eller elektrisk energi, navnlig solvarme- og solcelleudstyr. Dette kan eksempelvis være solceller og solpaneler

At solenergiudstyret kun omfattes af forordningens tidsfrister, hvis det er forudsat, at hovedformålet med den kunstige konstruktion ikke er produktion af solenergi, betyder, at reglerne kun gælder for fx bygningsintegrerede og tagmonterede anlæg. Omvendt vil markanlæg til solceller ikke være omfattet.
 

Hvilke tilladelser kræver det at etablere solceller og solpaneler på tage og andre kunstige konstruktioner?

Det afhænger af det konkrete projekt, hvilke tilladelser der kræves. Nogle mindre og mellemstore solanlæg på bygninger opføres allerede uden krav om fx miljøvurderings-, bygge- eller etableringstilladelse. Bygningsintegrerede og tagmonterede solceller og solpaneler er nu undtaget fra krav om screening efter miljøvurderingsreglerne. Der kan dog være projekter, hvor kommunen bliver nødt til at vurdere, om anlæggene overholder bygningsreglementet.
 

Hvordan ved man, at solenergiudstyrets kapacitet ikke overstiger den eksisterende kapacitet for tilslutning til distributionsnettet?

Netvirksomhederne får målinger fra forbrugsinstallationer gennem forbrugsmåler, der ejes og opsættes af netvirksomheden. Hvis Netvirksomheden gentagne gange ser, at du overskrider det leveringsomfang, du har betalt for, så vil de anmode dig om at bringe dette i orden eller at betale for at få et større leveringsomfang. Produktion i form af solenergiudstyr kan enten gå igennem eksisterende forbrugsmåler eller der kan opsættes selvstændig måler. Netvirksomheden kan gennem målinger se om aftalt leveringsomfang overskrides.

Dette er relevant for dem, som ansøger om tilladelse til installation af bygningsintegrerede og tagmonterede solceller og solpaneler med en kapacitet på 50 kW eller derunder, da manglende svar fra de relevante myndigheder inden for en måned efter ansøgningen medfører, at tilladelsen betragtes som udstedt, forudsat at anlæggets kapacitet ikke overstiger den eksisterende kapacitet for tilslutning til distributionsnettet.
 

Hvornår er man kategoriseret som ”VE-egenforbruger”?

En VE-egenforbruger er en elkunde, som forbruger eller lagrer vedvarende energi, der er produceret på egen lokalitet, eller som sælger denne, forudsat at dette ikke udgør deres primære forretnings- eller erhvervsmæssige aktivitet. En VE-egenforbruger vil typisk være en borger eller virksomhed der producerer el eller varme til eget forbrug fra tagmonterede solceller eller solpaneler.
 

Hvad forstås der i artikel 4, stk. 3, ved ”manglende svar”?

Ved tilladelsesprocessen for installation af solenergiudstyr med en kapacitet på 50 kW eller derunder, herunder hos VE-egenforbrugere medfører manglende svar fra de relevante myndigheder inden for en måned efter ansøgningen, at tilladelsen betragtes som udstedt. Et svar fra den relevante myndighed kan enten være en tilladelse, et afslag på tilladelse eller et svar om, at ansøgningen ikke er fyldestgørende.
Hvad angår processen for nettilslutning har netvirksomhederne ikke nogen tilladelser, der er omfattet  nødretsforordningen (se også svar til spørgsmål ”Er netvirksomhedernes tilladelser omfattet af tilladelsesprocessen?”). Det vil sige, at manglende svar på anmodning om nettilslutning fra relevant netvirksomhed, ikke giver ejer af solenergiudstyr ret til at udføre konkret tilslutning til det kollektive net. Netvirksomheden skal fortsat have mulighed for at vurdere de nettekniske forhold mht. opretholdelse af netstabilitet, - pålidelighed og –sikkerhed, før anlægget kan tilsluttes. 


Vi kan dog henvise til § 11 i bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen. Efter bestemmelsen skal netvirksomhederne senest 30 dage efter modtagelsen af en fuldstændig underretning om nettilslutning af VE-anlæg med en samlet kapacitet, der er lig med eller mindre end 10,8 kW, give besked om, hvorvidt anlægget kan tilsluttes umiddelbart i forbrugsinstallationen uden yderligere tekniske undersøgelser i forhold til sikkerhedsmæssige betænkeligheder eller systemkomponenters tekniske inkompatibilitet.
 

Er netvirksomhedernes tilladelser omfattet af tilladelsesprocessen?

Netvirksomhederne har ikke tilladelsesprocesser, der er omfattet af forordningen. Det skyldes at netvirksomhedernes processer i forbindelse med nettilslutning enten har til formål at sikre netstabilitet, - pålidelighed og –sikkerhed eller at processerne ikke har karakter af at være administrative tilladelser.
 

Har forordningen betydning for nettilslutningsbekendtgørelsernes regler?

Forordningen ændrer ikke i de regler, som fremgår af nettilslutningsbekendtgørelserne, da nettilslutningsbekendtgørelserne ikke indeholder regler om tilladelsesprocesser og tidsfrister. Det vurderes derfor, at forordningen ikke på nuværende tidspunkt har betydning for nettilslutningsbekendtgørelserne.

 

Repowering

Hvilke frister gælder for repowering af VE-projekter?

Forordningen fastsætter en frist på 6 måneder for den administrative tilladelsesproces for VE-projekter.

Hvis repowering medfører mindre end 15 % kapacitetsforøgelse, skal der gives tilladelse til nettilslutning inden for 3 måneder. Det gælder dog ikke, hvor relevante sikkerhedshensyn eller tekniske hindringer gør sig gældende.
 

Hvornår er der tale om repowering af et VE-anlæg?

Repowering er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 26 som: "Fornyelse af elproduktionsanlæg, som producerer VE-elektricitet, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr med henblik på at erstatte kapacitet eller for at øge anlæggets produktivitet eller kapacitet."

Omfattet af definitionen er elproducerende VE-anlæg, der allerede er meddelt tilladelse til etablering og drift. Det er en forudsætning, at et projekt som udgangspunkt må forventes at medføre genanvendelse af eksempelvis placering, projektkomponenter og infrastruktur i et omfang, hvor der kan siges at være tale om ændringer af et bestående VE-anlæg og ikke et nyt anlægsprojekt, eller et projekt, der kræver så væsentlige ændringer, at det kan sidestilles med et nyt anlægsprojekt.

Projekter, der er at sidestille med nye anlægsprojekter, som ikke er omfattet af forordningens bestemmelser, følger den almindelige 2-årige tidsfrist for VE-anlæg. Hvorvidt et konkret projekt falder inden for definitionen af repowering og den nye frist på seks måneder, eller skal sidestilles med et nyt anlægsprojekt, vil bero på en konkret vurdering fra de relevante myndigheder, der behandler ansøgninger om tilladelser til projektet. Til denne vurdering kan det eksempelvis indgå om det er nødvendigt for myndighederne at foretage nye vurderinger og genudstede tilladelser, eller om tilladelser og vurderinger kan genbruges.
 

Hvilke typer anlæg er omfattet af fristerne for repowering?

Omfattet er VE på havet, dvs. især havvindmøller, vindmøller og solceller på land, biogasanlæg til elproduktion samt de aktiver, der er nødvendige for deres tilslutning til nettet. Det betyder også at kraftvarmeanlæg, selvom de producerer VE-elektricitet, ikke er omfattet af forordningen.
 

Hvilke tilladelser og procedurer er omfattet af 6 måneders fristen for repowering?

Omfattet er alle relevante administrative tilladelser til at foretage repowering af VE-anlæg, herunder tilladelser til nettilslutning og miljøvurderinger, hvor sådanne er påkrævet.

Omfattet af tilladelsesprocessen for repowering af VE-anlæg kan således være:

  • VVM tilladelse (hvis en ny miljøvurdering er påkrævet)
  • Tilladelse efter § 4 i lov om Energinet (hvor fx ændring er nødvendig)
  • Elproduktionstilladelse og/eller tilladelse til væsentlig ændring af eksisterende anlæg (hvor fx ændring er nødvendig)
  • Tilladelser ifm. opførelse af aktiver, der er nødvendige for tilslutning til nettet ifm. repowering, herunder tilladelser til nettilslutning. Netvirksomheder og Energinet, som er ansvarlige for tilslutning til det kollektive net, har ikke tilladelsesprocesser eller procedurer der er omfattet af tidsfristen, hvilket skyldes at processer i forbindelse med nettilslutning enten har til formål at sikre netstabilitet, - pålidelighed og –sikkerhed eller at processerne ikke har karakter af at være administrative tilladelser.
     

Udbredelsen af varmepumper

Hvordan påvirker forordningen de danske fjernvarmevirksomheder?

For fjernvarmeproducenter medfører forordningen, at myndighedernes sagsbehandling af tilladelser i forbindelse med selve installationen af varmepumper på fjernvarmeværkerne ikke må overstige 1 måned. Det bemærkes, at bl.a. godkendelser og tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 33 ikke er omfattet af sagsbehandlingsfristen på 1 måned.
 

Påvirker forordningen den kommunale godkendelsesproces for projektforslag?

Nej, forordningen har ikke indflydelse på den kommunale myndighedsbehandling af projektforslag. Det skyldes, at forordningens art. 6, som omhandler hurtigere tilladelser til installation af varmepumper, kun omfatter tilladelser til selve installationen og derfor ikke tilladelser i den forudgående kommunale planlægningsproces.
 

Påvirker forordningen tilladelser til individuelle varmepumper?

Ja. Forordningen medfører, at tilladelsesprocessen for installation af individuelle varmepumper højst må vare én måned, og i tilfælde af jordvarmepumper tre måneder. Førstnævnte får ikke praktisk betydning i en dansk kontekst, da dansk lovgivning ikke indeholder krav om tilladelse til opsætning af en individuel varmepumpe. Der er derfor normalt heller ikke er nogen behandling af tilladelser ved myndighederne ifm. installation af en individuel varmepumpe.

Der er i bygningsreglementet nævnt flere typer af byggearbejder, som skal overholde bygningsreglementet, men som kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse. Det er Social- og Boligstyrelsens vurdering, at etablering af varmepumper i forbindelse med bygninger typisk vil være omfattet af denne bestemmelse. Derfor vil der normalt ikke være behov for at søge om byggetilladelse til etablering af varmepumpe. Der kan dog være tilfælde, hvor kommunen bliver nødt til at vurdere om anlægget lever op til bygningsreglementet. Kræver installationen en byggetilladelse vil denne være omfattet af fristerne i forordningen.

Etablering af jordvarmeanlæg er efter jordvarmebekendtgørelsen  omfattet af krav om tilladelse eller anmeldelse. Jordvarmebekendtgørelsen regulerer alene de nedgravede slanger i forhold til beskyttelses af jord- og grundvand. Jordvarmeanlæg er således ikke omfattet af godkendelsespligt efter godkendelsesbekendtgørelsen.
 

Dedikerede områder til VE-anlæg og netinfrastruktur 

Hvad er indholdet i artikel 6, og hvad betyder det?

Bestemmelsen giver medlemsstaterne mulighed for at fravige visse miljøvurderinger i dedikerede VE-områder under forudsætning af, at der er foretaget en strategisk miljøvurdering af området, og der træffes passende og forholdsmæssige afværgeforanstaltninger, eller - hvis de ikke er tilgængelige - betales økonomisk kompensation til artsbeskyttelsesprogrammer, som skal sikre eller forbedre bevaringsstatus for de berørte arter.

Bestemmelsen er indsat i forordningen i sidste øjeblik, og betydningen er pt. uafklaret. Der vil blive taget politisk stilling til bestemmelsens gennemførelse.
 

FRISTER

Hvornår begynder fristen for en miljøvurderingstilladelse?

En miljøvurderingsproces efter miljøvurderingsloven består af flere procestrin, hvor kun en del af disse er omfattet af forordningens sagsbehandlingsfrister for tilladelsesprocessen.

Miljøvurderingsprocessen omfatter bygherres indsendelse af en ansøgning (projektbeskrivelse), 1. offentlighedsfase (idehøring og myndighedens afgrænsning af projektet), bygherres udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten, dialog mellem myndighed og bygherre om miljøkonsekvensrapporten, bygherres indsendelse af endelig og tilrettet miljøkonsekvensrapport, myndighedens udarbejdelse af udkast til miljøvurderingstilladelse, 2. offentlighedsfase med 8. ugers høring, behandling af høringssvar, samt endelig meddelelse af en miljøvurderingstilladelse. Efterfølgende er der en klagefrist på 4. uger.

I forhold til miljøvurderingsprocessen tæller forordningens sagsbehandlingsfrister for tilladelsesprocessen først fra det tidspunkt, hvor bygherre har indsendt en endelig og tilrettet miljøkonsekvensrapport, idet der først på dette tidspunkt foreligger en fuldstændig ansøgning efter forordningens art. 2, nr. 1, litra b. Dvs., at når myndigheden har modtaget og kvitteret for, at der foreligger en fuldstændig miljøkonsekvensrapport, begynder sagsbehandlingsfristen at løbe. Inden for sagsbehandlingsfristen skal myndigheden udarbejde udkast til miljøvurderingstilladelse, gennemføre 2. offentlighedsfase med 8. ugers høring, behandle høringssvar samt meddele miljøvurderingstilladelsen. 

Sagsbehandlingsfristen slutter ved meddelelse af miljøvurderingstilladelsen og omfatter således ikke klageperioden i afgørelsen.
 

Hvornår begynder fristen for en tilladelse, der erstatter miljøvurderingstilladelsen?

En række tilladelser erstatter miljøvurderingstilladelsen, jf. miljøvurderingsbekendtgørelsens § 10. Dette gælder blandt andet miljøgodkendelser efter miljøbeskyttelseslovens § 33 til etablering, ændring eller udvidelse af særlig forurenende virksomhed som f.eks. et kraftværk m.v.

For tilladelser, omfattet af miljøvurderingsbekendtgørelsens § 10, er miljøkonsekvensrapporten, sammen med det øvrige ansøgningsmateriale, en del af grundlaget for tilladelsen. I disse sager vil der således, som i miljøvurderingssager, først foreligge en fuldstændig ansøgning efter forordningens art. 2, nr. 1, litra b, når bygherre har indsendt en endelig og tilrettet miljøkonsekvensrapport sammen med en fuldstændig ansøgning efter de respektive regler. 

Sagsbehandlingsfristen slutter ved meddelelse af miljøgodkendelse og omfatter således ikke klageperioden i afgørelsen.
 

Hvornår begynder fristen for en tilladelse (miljøgodkendelse), hvor et elproduktionsanlæg til VE er omfattet af risikobekendtgørelsen?

For en tilladelse (miljøgodkendelse), hvor et elproduktionsanlæg (kraftværk) er omfattet af risikobekendtgørelsen, er sikkerhedsdokument/sikkerhedsrapport efter risikobekendtgørelsens bilag 3/bilag 4, sammen med ansøgning om miljøgodkendelse og anmeldelse efter risikobekendtgørelsens bilag 2, en del af grundlaget for miljøgodkendelsen. I disse sager vil der således først foreligge en fuldstændig ansøgning efter forordningens art. 2, nr. 1, litra b, når elproduktionsanlægget har indsendt en endelig og fyldestgørende sikkerhedsrapport/sikkerhedsdokument sammen med en fuldstændig anmeldelse efter risikobekendtgørelsen og fuldstændig ansøgning om miljøgodkendelse efter godkendelsesbekendtgørelsen.

Sagsbehandlingsfristen slutter ved meddelelse af miljøgodkendelse og accept af sikkerhedsniveau og omfatter således ikke klageperioden i afgørelsen.
 

Gælder fristen også andre tilladelser efter sektorlovgivning på miljøområdet?

VE-anlæg omfattet af forordningen vil ofte kræve andre tilladelser efter sektorlovgivningen på miljøområdet. Dette gælder blandt andet visse tilladelser fra miljøbeskyttelsesloven, tilladelser og dispensation fra naturbeskyttelsesloven, skovloven, jagt- og vildtforvaltningsloven, artsfredningsbekendtgørelsen, vandløbsloven, bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v., vandforsyningsloven, mv.

Meddelelsen af disse tilladelser er også omfattet af forordningen. Det betyder, at meddelelse af disse tilladelser både

  1. kan være en del af de samlede afgørelser, der skal tillade et projekt, hvor der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport,
  2. kan være den eller de tilladelser, der skal meddeles for at tillade projektet.

I tilfælde af 1) hvor en miljøkonsekvensrapport er en del af den fuldstændige ansøgning, gælder at en sagsbehandlingsfrist efter forordningen begynder at løbe, når bygherre har indsendt miljøkonsekvensrapport samt den/de fuldstændige ansøgning/er efter den respektive sektorlovgivning. Sagsbehandlingsfristen for det det samlede projekt begynder således ikke at løbe, før den sidste fuldstændige ansøgning er modtaget, og der er kvitteret herfor. I løbet af sagsbehandlingsfristen skal myndigheden/myndighederne herefter behandle og træffe afgørelse om tilladelse efter miljøvurderingsloven og den/de respektive sektorlove.

I tilfælde af 2, hvor en eller flere tilladelser efter sektorlovgivning udgør den samlede tilladelse til projektet, vil forordningens sagsbehandlingsfrist begynde at løbe, når den (sidste) fuldstændige ansøgning er modtaget, og der er kvitteret herfor.

Afledte tilladelser er ikke omfattet af fristen, det kan f.eks. være tilladelser til klapning eller nyttiggørelse af optaget havbundsmateriale.

Nedenfor er der givet et eksempel på, hvad tilladelser efter sektorlovgivningen kan være:
 

MILJØBESKYTTESESLOVENS § 19

Hvornår kan en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 blive relevant?

Miljøbeskyttelseslovens § 19 fastslår, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, ikke, uden tilladelse, må

  1. Nedgraves i jorden,
  2. Udledes eller oplægges på jorden eller
  3. Afledes til undergrunden.

Der kan, f.eks. ved etablering af jordvarmeanlæg, være behov for en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, idet der kræves en tilladelse af kommunen ved bl.a. nedgravning af et stof, produkt eller materiale, der kan forurene grundvand, jord og undergrund.

Tilladelseskravet kan også blive relevant ved etablering af andre VE-anlæg, hvor der ikke er krav om miljøgodkendelse og hvor det er nødvendigt at nedgrave, udlede, oplægge eller aflede et forurenende stof, produkt eller materiale.
 

Hvad er en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19?

En tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 er en konkret vurdering af det pågældende stof, der er tale om samt det konkrete areal, som stoffet skal anvendes på.
 

Hvornår begynder sagsbehandlingsfristen fra?

Se afsnit "Gælder fristen også andre tilladelser efter sektorlovgivning på miljøområdet?"