VE-rejseholdet
SIDST OPDATERET: 07/11/2024
VE-rejseholdet er et initiativ, som udspringer fra Klimaaftale om grøn strøm og varme fra den 25. juni 2022, hvor aftalepartierne blev enige om, at sikre rammevilkår der muliggør en firedobling af den samlede elproduktion fra solceller og vindmøller på land inden 2030.
Lokal accept og vellykkede myndighedsprocesser er afgørende for at realisere udbygningen af vedvarende energi (VE) på land. VE-rejseholdet skal understøtte kommunerne i deres arbejde, ved bl.a. at sikre udbredelse af gode eksempler i forbindelse med realisering af VE-projekter i kommunerne, yde vejledning og tilbyde faglig sparring fx i forhold til energi, planlægning, miljøvurderingsprocesser, habitatregler og borgerinddragelse.
VE-rejseholdet består af et fast tværfagligt hold af medarbejdere fra Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. VE-rejseholdet vil afholde en række workshops og temaoplæg rundt om i landet.
VE-rejseholdets hovedopgaver
VE-rejseholdets hovedopgaver vil bestå i at:
- Udgøre et centralt kontaktpunkt i staten, som imødekommende og proaktivt stiller sig til rådighed for kommunerne ift. deres arbejde med udbygningen af vedvarende energi på land.
- Tilbyde faglig vejledning og sparring til kommunerne inden for en række nærmere definerede områder relateret til udbygningen med vedvarende energi.
- Facilitere og bidrage til videndeling kommunerne imellem og mellem stat og kommuner.
- Understøtte kommunerne i deres borgerrettede dialog.
Kommende og afholdte arrangementer
2024
Vidensdage med VE-rejseholdet:
I november måned tager statens rejseholdet for vedvarende energi (VE-rejseholdet) på vidensdage på tværs af landet. På hvert stop afholdes der oplæg om nogle centrale temaer for udbygningen med vedvarende
energi på land.- 12. november i Viborg - Golf Hotel Viborg, Hans Tausens Alle 2
- 13. november i Frederikshavn - Quality Hotel The Reef, Tordenskjoldsgade 14
- 19. november i Helsingør - Konventum, Erling Jensens Vej 1
- 20. november i Korsør - Musholmvej 100
- 28. november i Kolding - Comwell Kolding, Skovbrynet 1
- 24. oktober 2024: Temadag om vellykkede vindmølleprojekter
- 11. september 2024: Workshop om lokal inddragelse og opbakning til VE (Esbjerg)
- 10. september 2024: Workshop om lokal inddragelse og opbakning til VE (Hvalsø)
- 11. juni 2024: Konference om lokal inddragelse og opbakning til VE-projekter i det åbne land - se program her
- 28. maj 2024: Workshop om kommuneplanlægning for VE-anlæg, retningslinjer og udpegninger.
- 1. marts 2024: Temadag om PFAS og miljøvurderinger.
- 18. januar 2024: Online nytårskur for landets kommuner.
- Online frokostmøder
- 24. september: Grøn pulje vejledning og indberetning - se oplæg her
- 27. august: Fuglebeskyttelsesdirektivet - se oplæg her
- 19. juni: Direkte linjer - se oplæg her
- 17. juni: VEIII og nødforordningen - se oplæg her
- 24. maj: Danmarks Miljøportal - se oplæg her
- 24. april: Natura 2000 og habitatvurdering - se oplæg her
- 20. marts: Afsmitning og udvaskning af PFAS fra solceller - se oplæg her
2023
Vidensdage med VE-rejseholdet:
I oktober og november måned tager statens VE-rejsehold på turné rundt i landet. På hvert stop afholder vi en vidensdag om nogle af de centrale temaer, der er relevante i forbindelse med opsætningen af VE-anlæg
- 31. oktober i Herning - Østergaards Hotel, Silkeborgvej 94, 7400.
- 1. november i Aalborg - Radisson Blu, Ved Stranden 14-16, 9000.
- 13. november i Næstved - Hotel Vinhuset, Sct. Peders Kirkeplads 4, 4700.
- 14. november i Hillerød - Pharmakon, Milnersvej 42, 3400.
- 30. november i Odense - Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 3, 5000.
- 10. oktober 2023: Workshop i samarbejde med Aarhus Kommune og Samsø Kommune med fokus på muligheder og udfordringer i planlægningen for VE-anlæg i bevaringsværdige landskaber samt mulighed for erfaringsudveksling om fordele og ulemper ved udpegninger af områder til VE i kommuneplaner.
- 12. september 2023: Workshop i samarbejde med Aabenraa Kommune om lokal værdiskabelse og synergieffekter med fokus på natur, biodiversitet og offentlig adgang i planlægningen af nye VE-projekter.
- 20. juni 2023: Workshop i samarbejde med Nordfyns Kommune om borgerinddragelsesprocesser og lokal forankring.
- 9. maj 2023: Webinar for landets kommuner.
Yderligere materiale
- Præsentation om VE-rejseholdet fra kommunewebinar d. 9 maj 2023 kan ses her.
- VE-rejseholdets FAQ kan findes her
- VE-rejseholdets årsafrapportering fra 2023 kan ses her
Kontaktinformationer
Det er muligt at kontakte VE-rejseholdet på mail via: ve-rejseholdet@ens.dk og på telefon via: +45 3395 4311.